Efterværn & ungestøtte

Ungestøtte, det nye navn for efterværn

SHIFA tilbyder efterværn til unge, der er i gang med at overgå fra institutionelt ophold til et selvstændigt voksenliv. Vi arbejder tæt sammen med den unge for at sikre, at de får den nødvendige støtte til at mestre voksenlivet.

Med Barnets Lov skiftede efterværn navn til ungestøtte, §§ 114-116, tidligere servicelovens § 76. Indsatsen er den samme, og mange bruger stadig ordet efterværn, derfor bruger vi begge.

Vores efterværn af unge tager udgangspunkt i den enkeltes behov og drømme. Vi støtter med bolig, økonomi, uddannelse og netværk, og vi træner de færdigheder, der gør voksenlivet muligt at mestre på egen hånd.

Vi leverer efterværn og ungestøtte i hele Sjælland, hovedsageligt i hovedstadsområdet.

Metoder, der skaber udvikling

Empowerment

Vi styrker den unges tro på egne evner, så de kan tage ansvar for deres fremtid og træffe egne beslutninger.

Social færdighedstræning

Vi hjælper den unge med at udvikle de sociale færdigheder, der er nødvendige for at navigere i voksenlivet.

Handleplanbaseret støtte

Vi arbejder sammen med den unge om at udarbejde en konkret handleplan med realistiske mål og delmål.

Støtte i bolig

Vi yder støtte i boligsituationen for at sikre, at den unge kan opretholde et stabilt hjem.

Recovery-orienteret tilgang

Vi støtter den unge i at udvikle selvstændighed og tage ansvar for deres eget liv gennem empowerment og mestring.

Sådan arbejder vi med efterværn af unge

Vi arbejder intensivt med den unge for at sikre, at de får de nødvendige livskompetencer og den støtte, de behøver, for at kunne navigere i voksenlivet. Gennem tæt opfølgning og justering af støtte hjælper vi den unge med at udvikle et stabilt fundament for et selvstændigt liv.

Godt at vide

Hvad er forskellen på efterværn og ungestøtte?

Det er samme indsats. Med Barnets Lov skiftede efterværn navn til ungestøtte (§§ 114-116). Mange bruger stadig ordet efterværn, derfor bruger vi begge.

Hvem har ret til ungestøtte?

Unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt eller haft en fast kontaktperson op til det 18. år, når kommunen vurderer, at støtten er væsentlig for overgangen til voksenlivet.